Wednesday, July 12, 2006

Christine 5 år

Ja, dette er en indrømmelse. Jeg er 5 år. I hvert fald indeni. Har i hvert fald været sådan i weekenden. Jeg var det endda så meget at de andre drillede mig. Og ikke ville lege. Ih! Nej helt ærligt, det har været en fantastisk weekend i sommerhus med mine dejlige venner fra gymnasietiden. Det har været en weekend, hvor jeg har været i vandet for første gang i år og hvor vi er gået amok i risk, bonanza, kortspil, cranium og vikingespil. og hvor der er blevet grillet store lækre regnbueørreder. Og Anne som den seje grill-ninja:



Og hvor vi fik set Marie og Sørens lille pige; Sofie, som nu er to en halv måned. Wauw. Jeg er solgt. Fuldstændig. (Så Peter du kan godt glemme det med at Adam er den sødeste - det er Sofie. Basta). Så det har bare været superskønt. Mere af det. Sommerferie godt.

I aften står den på fransk igen igen. Og lige nu morer jeg mig med at den cd-rom, der er med min franskbog har bingo. Så spiller fransk bingo.. meget hipt og moderne.

/Christine

2 Comments:

dalby said...

Du har hermed tvangsindlagt dig selv til at møde Adam, når jeg kommer hjem til Kbh (især fordi jeg synes at kunne mærke en tendens i retning af, at du finder babyer en del mere nuttede, når du sidder med dem i favnen).

Vi kan eventuelt lave et kompromis, der hedder, at Adam er det sødeste drengebarn og Sofie den sødeste pige - for jeg skal ikke kunne løbe fra, at hun ser fantastisk sød og nuttet ud :-)

Pæn kjole i øvrigt!


/Peter, der nok også engang har været meget nuttet.

3:52 AM  
Mads Søholm said...

JEG VINDER :-D

Jeg sagde jo at en kjole lige var dig ;-)

Der er nu ikke noget som at grille og hygge... lige nu sidder jeg f.eks. og dagdrømmer til tanken om at jeg om to uger sidder i Amager Strandpark med en masse kold hvidvin og grillen tændt...

Mmmm...

Og kød - ala Bruxelles...

Mads

4:56 AM  

Post a Comment

<< Home