Byen gennem en linse

Detaljer man aldrig har set før. På tagryggene. Ved kanalen. På jorden. Men man er ikke så usynlig som man plejer. Måske fordi man stopper op og snurrer rundt og ikke stormer afsted. Måske på grund af kameraet. Eller måske på grund af det neongrønne armbind. Hvem ved. Der er en anden puls som man ikke ser, når man blot bevæger sig fra A til B. Menneskerne reagerer anderledes når man kommer med kameraet; nogen stikker af; andre laver grimasser; folk er interesserede. Få er ligeglade. Man er i hvert fald ikke usynlig.

I går var jeg til fotomarathon som nogen nok har luret. 24 bundne emner på 12 timer. Et skud. I kronologisk rækkerfølge. Emner som; set ovenfra, det er afrikansk, ventetid, murmaleri, hænder&fødder.

Fantastisk dag selv i regnvejr

/Christine, der er lidt træt i benene