Sunday, March 18, 2007

Forår

Her kommer en forårsupdate.. foråret er kommet til Bruxelles.. og er godt nok i skrivende stund på vej til at forsvinde, men det var her og jeg har beviser:

Så jep, der har været en uge med 17 grader og sol fra en skyfri himmel (og uden regn.. meget usædvaneligt) - Alt alt for godt vejr til at sidde inde på kontoret, men heldigvis var der en weekend til at nyde det i. Mere om den længere nede. Ellers flyver tiden afsted (Ved godt jeg bliver ved med at skrive det, men det bliver altså ved med at være rigtigt).

Arbejdet er stadig utrolig spændende og tror faktisk jeg er ved at blive lidt klogere på EU-cirkuset og Danske Regioners rolle i det. Var i hvert fald ude og holde oplæg for ca. 45 næsten færdigeuddannede kontorelever fra Silkeborg, Viborg og Horsens og fortælle hvorfor vi egentlig er i Bruxelles og hvad vi laver der. Heldigvis gik det meget godt og de spurgte ikke om noget jeg ikke kunne svare på.. Ellers er det helt store at kontoret flyttede i går. Vi flytter ca. 200 meter, så ikke det helt vilde, men nu skal vi i stedet for bare at være danske flytte sammen med lignende organisationer fra Norge, Sverige, Finland, Skotland, Estland, Island, Holland og mange flere samt den store europæiske paraplyorganisation for os alle. Det bliver sikkert meget cool, men lige nu er det mest kaotisk.

Siden sidst har det været 8. marts.. en dag hvor jeg virkelig savnede lille Danmark! Brugte flere timer på nettet for at se om jeg ikke kunne finde en demo, et møde eller et eller andet kvindekampsagtigt, men uden held..Alle EU-institutionerne havde fokus på det, men hjalp ikke meget.. Ville meget gerne ha' været med Cecilie og Linnea i Dannerhuset. Alle omkring mig forstod heller ikke helt hvad jeg talte om, bortset fra den mandlige fuldmægtige hos KL, som ønskede god kvindedag.. omvendt verden... Så tusind tak til Cecilie og Amalie for at sprede lidt kvindekampsstemning over telefon, mail og sms - gjorde dagen noget nemmere.. Håber det bliver noget nemmere 1. maj.. Men eftersom det er "helligdag" må det lade sig gøre.. :)

Sidste weekend var det som sagt forår og det kunne man jo ikke sidde overhørig, så lørdag tog jeg til Gent! FAntastisk - skønt at se og opleve noget.. brugte hele dagen på at rende rundt og se kriker, fæstning, kunst, flotte huse og være på kanalrundfart... Så lækkert og væsentlig kønnere end visse dele af Bruxelles (læs: EU-kvarteret) - Men selv om jeg synes det går fremad med det ene og andet sprog kommer man noget til kort i Flanderen - de kan flamsk og flamsk... hmm.. Godt med international pegeteknik... Her er lidt billeder fra den skønne dag:


Og så meget fin lille kanalbåd med plads til 7 :)


Søndag var endnu bedre vejr, så Marie, Anne og jeg nød frokost i solskinnet, hvorefter Anne og jeg tog ud til Laeken og så på Kongeslot, lækre parker og Atomium.

Sådan en weekend giver jo god energi til en efterfølgende uge. Det var vist alt for denne gang...

Christine, forårsklar og med post-its på fransk over hele værelset! Meget hipt og lærerigt!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home