Ups... den forsvundne måned
Ups.. så forsvandt der lige pludselig enddnu en måned helt uden at man opdagede det.. det går så utrolig stærkt - og nu er det blevet juli.. det vil sige min sidste måned .. snøft..
Skal igen beklage det lidt halvfærdige look på min blog, men tænkte det var vigtigere at få opdateret indhold nu end udseende.
Der er jo som skrevet gået en hel måned uden opdatering (meget pinligt) og det var blevet lidt en ond cirkel, hvor jeg ikke kunne skrive det næste indlæg fordi jeg ikke havde skrevet det forrige.. så nu må jeg hellere starte et sted, så her kommer den forsvundne måned i high-lights..
I midten af Maj havde jeg besøg af Far og Marianne - meget hyggeligt; hvor jeg fik vist lidt frem af hjem, arbejde og det skønne Bruxelles : )
Vi var bl.a. ude på Afrika-museet, som viser Belgiens kolonitid og alle Leopolds hjembragte genstande fra Congo og de andre steder i Afrika han plyndrede..
Og så skulle vi selvfølgelig det obligatoriske.. manneken pis, grand place og muslinger og god belgisk øl...
Så var jeg et smut i Frankrig - fedt at kunne sige det - i Lille med TGV-toget - havde i barnlig glæde troet det ville føles lidt ligesom at køre i rutsjebane, men blev slemt skuffet. men de må nu alligevel godt få dem i DK - det gik dejligt stærkt. Var bl.a. inde og se De Gaulles fødehjem og museum.. meget fint, men også lidt sådan "måske-kunne-han-ha-siddet-her-og-læst" eller "måske-lå-han-i-denne-vugge"...
Og her det moderne Lille - en bygning de tilsyneladende er stolt af...
Så var jeg så heldig at have besøg af Peter - så kunne han jo også lige komme "hjem" og sige hej.. også til cheferne :) Da vi jo begge kender Bruxelles besluttede vi os for at tage lidt ud i landet - nærmere bestemt den lille by Namur i Wallonien... Meget hyggelig; med flod og klipper.. og som Peter meget rigtigt konstaterede er det nok kun danskere der går sådan op i klipper.. svenskerne opdager det nok ikke engang.. anyway, vi var oppe at vandre på en gammel borg, hvor der både var historie og fantasisk udsigt.. og så fik vi bestemt også dagens motion!
Peter nyder udsigten og prøver at se tænksom ud :)
Bliver nødt til at slutte nu; mit internet strejker hvert andet minut.. måske et tegn på at jeg skal lave mine fransklektier færdig, så jeg ikke får skæld ud af lærinden.. Men nu har jeg da fået taget hul på den onde cirkel og del 2 af den forsvundne måned kommer snarest..
/Christine, der på den ene side savner jer alle meget og på den anden side helst ikke vil hjem

0 Comments:
Post a Comment
<< Home