Sunday, April 29, 2007

Strasbourg

Den forgangne uge har været præget af, at jeg har været på "studietur" i Strasbourg - jeg skulle ned og se hvor alle de sager vi arbejder med ender henne - parlamentet. Så hip hurra.. tre dage i Strasbourg.. Trods alt lidt noget andet end at sidde på kontoret :)

Lækker by, lækker mad og 28 grader.... er vel det korte referat .. Og så selvfølgelig en god mulighed for at øve sit franske.. men men al begyndelse er svær.. og som begynder bidrager man ofte til andres morskab; receptionisten på hotellet begyndte at grine hver gang jeg bad om min nøgle... bare fordi 122 er meget svært at sige på fransk! Til sidst sneg jeg mig ud uden at aflevere nøglen!

Jeg har også taget ca. en milliard billeder fra turen.. pæn fra alle vinkler :) og så kan I være glade for at I sidder så langt væk, så I slipper for at se dem alle, men blot et "lille" udsnit...

Meget idyllisk:


Strasbourg har jo mange ting - her Menneskerettigheds domstolen...


Mere idyl - udmærket udsigt, når man spiser god mad..

Europarådet...

Og så.. da da da daa (forsøg på trommehvirvel) studieturens mål - Europa-Parlamentet , må indrømme at det er noget kønnere end det i Bruxelles:


Her inde fra gården; det er bygget op ligesom Colosseum...


Og så selve plenarsalen.. ved ikke helt om man kan se det, men den er ret spacy og fremtids-rumskibs-agtig... Og så må man indrømme at der er lidt mere gang i parlamentet end vores eget Folketing - både klapsalver, råb, skrigen og dertil følgende kropsbevægelser.. når man sidder på tilskuerpladser kan man godt lidt få følelsen af at man er i zoo (eller måske cirkus :) - Her er i øvrigt det der gav den store opstandelse http://politiken.dk/udland/article292670.ece


Så nu skal I nok slippe... men fantastisk tur..

/Christine, der glæder sig over at bo i et land, hvor 1. maj er en officiel helligdag! Rød front!

Sunday, April 22, 2007

Rundt i Belgien og besøg fra Danmark

Da jeg igen igen ikke har været så dygtig til at opdatere får I nu et lidt længere indlæg, da jeg har oplevet lidt siden sidst. Desværre har nogen haft stjålet mit imunforsvar, så energiniveauet har været lidt lavt og min dyne har set mig en del.. (den har nu ikke brokket sig).

Weekenden efter påske var jeg så heldig at få besøg fra Danmark, nemlig Jacob. Da Jacob og jeg var sammen i Bruxelles sidste forår for at besøge Mads og Peter, så var det oplagt at tage lidt ud. SÅ det gjorde vi. Vi tog til Brugge, som er en af Flanderens idylliske byer og den var også helt sikkert et besøg værd.. meget pæn og hyggelig. Vi var bl.a. inde og se et kniplinge museum, hvor der også var demonstration af denne kunst. Det var spændende, især fordi min oldemor var kniplerske og i flere omgange var i Brugge af denne årsag.

Her er Jacob, selvfølgelig nydende en belgisk vaffel:


Og et lille eksempel på idyllen:
Udover den obligatoriske kanalrundfart tog vi også en tur med hestevogn - meget hyggeligt - her er hesten :)
Og her er vi i vognen.. (ja, ja ved godt det ikke er så godt et billede..)


Søndag blev i Bruxelles og selvom det var 28 grader (!) skulle der alligevel opleves noget og derfor tog vi på det naturvidenskabelige museum, hvor vi bl.a. besøgte min familie - Bille'rne:


Alt i alt en skøn weekend. I denne weekend skulle der jo også opleves lidt og derfor tog Anne og jeg til en anden af Flanderens byer - Antwerpen. Også en meget lækker by omend noget anderledes end Brugge. Det er en havneby og en af Belgiens vigtigste (efter Brugges havn strandede til..) og mest rige byer. Den står bl.a. for 70 % af verdens diamantindustri.. men vores SU tillod desværre ikke nogen køb af den slags...

Så vi nød bare byen - bl.a. domkirken, som er Belgiens største og har nogle fine malerier af Rubens (Den var for stor til at kunne være på et billede, så lille udsnit)
Vi kunne ikke få nok af Rubens, så var også inde og besøge Rubens hus. meget flot at se hans hus og også de mange billeder i virkeligheden:
Nu vil jeg stoppe for denne gang.. I morgen skal jeg til Strasbourg og ned og opleve Parlamentets plenar...

/Christine, oplevelses-afhængig :)

Sunday, April 01, 2007

Påske-update

Så er der gået endnu en uge.. og desværre nu også allerede en weekend, som tildels har stået på housewarming hos et af dansker-husene med importerede røde pølser på grillen og så en tur til slagmarken ved Waterloo eller det der nu er tilbage, der var meget sjovt og de har da gjort en del for at man skulle føle sig som på en slagmark, men meget skægt at få genopfrisket historietimerne lidt. Der er rejst et monument en høj med en løve på toppen, som ses herunder:

Og her er infantariet..
Her har været høj sol og 18 grader så meget perfekt vejr at rende rundt på en slagmark i.. og også meget fint vejr til snart at holde påske i, hvilket jo ikke varer ret mange arbejdsdage før det er :) - så står det på en tur hjem til Aalborg, hvilket bliver meget dejligt. Også bare at sove længe og have lidt fri - synes dog stadig på mange måder at jeg lige er kommet (selvom jeg dog farer lidt mindre vild end i starten).

På trods af at jeg har lært meget de første par måneder, er der dog stadig nogle ting jeg ikke forstår:
- Langtidsholdbar mælk - når man nu kan få det friskt? Hvorfor? Og hvorfor kan man ikke få frisk skummetmælk i dette land?
- Special K - morgenmad - som man jo reklamerer med er så sundt - kan man så få med belgisk chokolade i - er det så stadig sundt?
- At belgierne i gennemsnit er et af europas sundeste folkefærd - både med reference til ovenstående, men også bare deres kage, øl og chokolade...
- At man i stiller skraldet ud på fortorvet 2 dage om ugen... Ved de ikke at containere er opfundet?
- Pre-metro... forstår det ikke.. det er jo en sporvogn! (men forstår på anden side heller ikke Aalborgs metrobusser)
- Flamsk!
- Synkronisering... Homer simpson snakker altså ikke fransk. punktum. det er forkert .. især de programmer hvor de ikke synkroniserer, men bare lægger fransk tale over, så man lige får de første to ord på engelsk...
- At min knaldgrønne hættetrøje ikke betegnes som pænt mødetøj...

/Christine, meget uforstående.... (eller uforståelig..)